Services, Priser og Praktisk


Alt det her med sessioner, priser, betaling, afbud, tidsbestilling osv.



Holistisk Terapi byder på følgende individuelle sessioner:

- 'Livskunst Sessioner' - en unik kombination af Energy Healing, Samtale, Kropsterapi og Relationel Traume-terapi
- 'Bachs Blomster Test og Blandinger inkl. Fjernhealing'
- 'Metatronia® Fjernhealinger og Lys-Massager'
- 'Source Light Attunement - voksne'
- 'Source Light Attunement - Børn og Unge' 0-21 år
- ’Spirituel Mentoring’ med Metatron

(Scroll ned for beskrivelser af hver type session).


Tidsbestilling


Tidsbestilling hverdage ml. 11-18 enten på telefon 22 21 56 40, mail eller Messenger/Facebook.

Sessions-tider i hverdage typisk ml. 11-19, weekend- og akut-tider efter aftale.

Skriv til mig med et par konkrete forslag til dato og tidspunkt - og så finder vi den optimale tid til dig.




Arbejdsform og Klinik


Jeg har haft professionel fysisk klinik siden 2005 og begyndte i 2013 også at arbejde virtuelt - dvs. arbejde i de dybdegående terapi- og traume-sessioner med klienter enten via telefon eller Zoom.

Det rum, der skabes i den virtuelle klinik, det er så stærkt, nærværende og koncentreret, så fra 2018 har jeg udelukkende arbejdet i den virtuelle klinik. Jeg kan i dag også tilbyde fysiske sessioner i Kokkedal på Sjælland til dig, der foretrækker det fysiske møde.

Den virtuelle klinik har fuld fleksibilitet ift. tider og er samtidig et kærligt holdingspace, der kan opleves mere effektivt end det i en fysisk klinik fordi, du automatisk åbner alle dine sanser i mødet med mig - især din energetiske sans.

Når vi arbejder med energi, vibration, kropsbevidsthed og essens som fundament, som vi gør i de sessioner, jeg tilbyder, så vil du opleve et anderledes trygt, tæt og fyldigt nærvær i mødet mellem dig og mig.

Din vibration, dit Divine Blueprint og dine udfordringer går klart igennem æteren til mig fordi du er hjemme i egne trygge omgivelser - det sænker ofte de ubevidste "parader" man har oppe, når man opholder sig et fremmed sted.

Mine mange års træning i læsning af energi og sansning af det ikke-fysiske gør det muligt at gå ind i sindets dybder sammen med dig på en måde, hvor du vil føle dig tryg og støttet uanset om vi fysisk er i samme rum eller ej.

Du vil ikke være alene om at face det, der er svært. Du vil opleve det, som hvis vi sad i samme rum og samtidig, så har du dit personlige space også.




Betaling


Betales ved tidsbestilling enten via bank eller MobilePay (numre oplyses ved henvendelse).

Som en særlig del af min service til dig, så påbegyndes healingen (uanset type af session) allerede fra du betaler, så du "preppes" til den forestående session og dermed er du støttet og hjulpet straks fra betalingsøjeblikket.

Nogle mærker det meget tydeligt andre mere subtilt - begge dele er lige fint. Denne forberedende healing kan sammenlignes med, at vi påbegynder vores session sammen "på fuldt opladet kapacitet".

Du opmuntres til at øge dit indtag af almindeligt postevand fra du har booket din session for at støtte dit system.

Du er selv ansvarlig for at have en velfungerende telefon- eller internet-forbindelse og for at være klar på det aftalte tidspunkt for session.

Fortrydelsesretten bortfalder når en tjenesteydelse påbegyndes. Dvs. fra det øjeblik selve sessionen (uanset type) påbegyndes på det aftalte tidspunkt, da bortfalder retten til både hel og delvis refusion.

Services og priser her på hjemmesiden er til enhver tid de gældende (internettet og diverse platforme kan gemme gamle priser og ydelser, som sidenhen er blevet justeret).

Betaling af kurser og grupper oplyses ved tilmelding og i kursusbeskrivelsen.




Afbud/ændring af tid


Ændringer eller afbud uanset type af session meddeles på mail/Messenger/WhatsApp SENEST 24 timer FØR aftalt session.

Ved afbud under 24 timer før aftalt session betales fuld pris.

Ved rettidig afbud modtaget på min mail , Messenger eller WhatsApp tilbageføres betaling selvfølgelig.

HUSK: KUN afbud/ændring på mail/Messenger/WhatsApp minimum 24 timer før aftalt session er gældende.

Afbudsregler for kurser og grupper står i kursusbeskrivelsen.




Livskunst Sessioner via Zoom/Telefon


En 'Livskunst Session' varer 1 time og 30 minutter og koster kr. 900 (pr. 01.01.23)

Sessionen omfatter baseret på din personlig præference, lyst og dit behov: Samtale / Terapi, Healing, Kropsbevidsthedsarbejde, Traumeterapi, Light Counselling (en højere form for clairvoyance), Mentoring og Spirituel Vejledning samt en personlig specialblanding af Bachs Blomster til efter sessionen.

I denne personligt tilpassede session arbejder vi med det, der er aktuelt og relevant for dig. Og vi arbejder på alle planer - fysisk, mentalt, følelsesmæssigt, med traumer og nervesystem, med energi og spiritualitet.

Vi gør det med afsæt i din iboende livsenergi, dit oprindelige Blueprint for sundhed, harmoni, balance og healing. Din allerede sunde og harmoniske kerne og indre visdom driver din proces.

Vi fremelsker gennem sansning, bevidsthed, samtale, krops- og energiarbejde dine iboende talenter, evner, ressourcer, færdigheder, erfaringer og unikke Sjæls-mosaik, så du kan møde dig selv og dit liv i en kreativ og organisk proces, der vedvarende understøtter og udfolder det kunstværk, dit liv er.

Sagt med lidt andre ord - mange tror, at terapi handler om at kigge tilbage i fortiden, at rode rundt i kassen med smertefulde oplevelser og kun at se på alt det, der ikke var godt nok, alt det, man gerne vil have var bedre.

Det er det ikke kun. Det er OGSÅ at nære det, der allerede virker. Det er at fejre det, der er godt. Det er at understøtte en yderligere forankring af dig i din egen essens, Source Vibration - som reelt er det, der healer, guider, transformerer og forvandler dig og dit liv.

En session kan være en opdagelsesrejse, en healingsrejse, en alignment og awakening session, der bringer dig tydeligere frem i dit eget Lys - i din egen bevidsthed.

‘Livskunst Sessioner’ kan både anvendes til traume-terapi, personlig udvikling, akut krise-hjælp, til Awakening & Ascension-rejsen - det er et helligt rum omkring dig og dit liv, som nærer, støtter og opbygger i tråd med dit unikke behov.

Pris for 'Livskunst Session' via Zoom/Telefon inkl. Bachs Blomster kr. 900 (pr. 01.01.23)

Blandingen med Bachs blomster eftersendes pr. post. Prisen er inkl. tillæg af porto og forsendelse i Danmark (i 2023).

Session betales ved tidsbestilling via MobilePay eller på kontonr., som oplyses ved henvendelse.




Bachs Blomster Test og Blandinger inkl. fjernhealing


En fjernsession inkl. blomster, healing og en personlig lydfil koster kr. 700 (pr. 01.01.23)

Denne type session er for dig, der enten arbejder selvstændigt med din egen udvikling og derfor ikke behøver personlig konsultation med rum til samtale.

Eller også er den for dig, der ønsker en blid og nænsom støtte uden decideret terapi, men blot let guidance til at finde vej.

Når du booker din Bachs Session, så aktiverer jeg sjælskontakt til dig (eller dit barn eller dit kæledyr) og spørger Sjælen hvilke remedier, den ønsker i blandingen til de kommende 3-4 uger.

Jeg tester ved hjælp af pendul, tillaver blandingen med de af din Sjæl valgte remedier og sender din blanding afsted med Quick-brev.

Derudover får du en beskrivelse af indhold og en forklaring på hvordan blomsterne arbejder med dig /dit barn/dit kæledyr på en lydfil tilsendt på Messenger.

I lydfilen kanaliseres blomsternes visdom til dig. Lydfilen virker derfor også som en healing udover at “undervise” dig i din blanding ift. din nuværende livssituation.

Du indtager blomsterne og hengiver dig selvstændigt til healingsprocessen, som de faciliterer for og med dig - en blanding har typisk "gjort sit arbejde" i løbet af 3-4 uger.

Der kan være brug for at arbejde videre med en ny blanding - så er du velkommen til at kontakte mig igen for en ny test og blanding.

En sådan Bachs Blomster Session koster kr. 700 inkl. både test, Bachs Blomster, porto og forsendelse i DK samt en personlig lydfil indtalt til dig med healing med blomsterne.

Pris for 'Bachs Blomster Test og Blandinger inkl. fjernhealing kr. 700 (pr. 01.01.23)

Session betales ved tidsbestilling via MobilePay eller på kontonr., som oplyses ved henvendelse.




Metatronia Therapy® - Fjernhealing & Lysmassage


En 'Metatronia Fjernhealing & Lysmassage' varer 60 minutter og koster kr. 500 (pr. 01.01.23)

Det er til dig, der ønsker dybdegående terapeutisk healing og behandling uden "snak / input til hovedet". Healingen bringer dig i vibratorisk kontakt med din sjæls formål og støtter dig i at blive mere den, du virkelig er.

Sessions er dybt transformerende uanset, om "presenting complaint" er af fysisk, psykisk, følelsesmæssig, energetisk eller spirituel karakter.

Denne smukke healing og lysmassage er afbalancerende, regenererende og vitaliserende. Frem for alt arbejder den dybt og bringer dig i resonans med din Sjæl og Source - altså dine egne selvhelbredende kræfter, så healingen fortsætter efter sessionen er afsluttet, fordi dit system har fået den fornødne hjælp til selvhjælp.

Sessioner kan både benyttes som hjælp ved akut opstået krise, langvarig stressbelastning, som konkret "fødselshjælp" i svære personlige processer eller som ren og skær nydelse og selvforkælelse.

Session betales via MobilePay eller på kontonr., som oplyses ved henvendelse.




Source Light Attunement for voksne - 2 måneders intensivt forløb


Attunement betyder "at bringe i harmoni, at gøre bevidst om og lydhør overfor.” En Source Light Attunement bringer dig dermed i harmoni med, gør dig bevidst om og lydhør overfor din Sjæl og 'Kilden/Source/The Divine'.

Det er som at få installeret din egen personlige app, som støtter dig 24-7-365 i din egen healing- og ascension-proces og vækker dig gennem subtile sansninger og vibration til dit Blueprint og til Universel Bevidsthed/Source Energy.

Source Light Attunement er til glæde og gavn for alle – du behøver altså hverken tro på healing, tro på engle, være optaget af det spirituelle eller vide en dyt om ascension – du mærker blot din Sjæl kalde og ønsker at leve dit liv i pagt med Sjælen.

Du er med Source Light Attunement grundlæggende mere 'selvkørende', med en højere grad af tillid, self-empowerment og en dybere følelse af et konstant kærligt og støttende nærvær i din hverdag – uanset om det går op eller ned, som livets dans nu gør.

Det tager dit system ca. 3 måneder at integrere/fordøje/reboote. Det er en engangsinvestering og skal ikke opdateres eller upgrades - den udvikler sig konstant med dig og med Source Vibration og vil således støtte dig ongoing.

En Source Light Attunement er mere end bare en healing. Det er et dybt ja til at vende tilbage til din oprindelige vibration - en vibration, som er unik for dig.

De tre måneder, det tager for systemet at justere efter Attunement siger noget om dybden, som der arbejdes i. Der skal tid til healing. Der skal tid til bevidstgørelse. Der skal tid til at lande og være i din oprindelige vibration. At re-connecte med Sjælen er et “inside-job”.

Source Light Attunement folder sig ud i det uendelige – og understøtter dig på din rejse hjem til Sjælen og dens sande udtryk på alle livsområder.

Pris for 'Source Light Attunement for voksne - 2 måneders intensivt forløb' i alt kr. 2.895 (pr. 01.01.22)

En Source Light Attunement for børn er en mere enkel proces med en Attunement af en times varighed og et energetisk holdingspace tilpasset barnets/den unges behov.

Pris for 'Source Light Attunement for børn 0-21 år' i alt kr. 500 (pr. 01.01.23)

Attunement betales via MobilePay eller på kontonr., som oplyses ved henvendelse.

For mere information om Source Light Attunement til voksne: book en gratis telefonisk forsamtale på tlf. 22 21 56 40 á 30 min., så vi sammen kan tale processen igennem og besvare dine spørgsmål.




Spirituel Mentoring med Metatron


Et samarbejde mellem dig, Source, Metatron og jeg i Mentor-feltet, som på månedsbasis koster kr. 888 (pr. 01.01.23)

Du har allerede været en Source Light Attunement igennem og ønsker at fortsætte med at have et holdingspace om din personlige og spirituelle udvikling i en tryg og guided energetisk container, som indbefatter en månedlig Livskunst Session inkl. Bachs Blomster, en månedlig liveundervisning samt støttende input undervejs (lydfil skriftlige hilsner mv.)

Kontakt mig hvis du ønsker at være med i mentor-feltet - så tager vi en uforpligtende og afklarende snak og vurderer i fællesskab, om denne dybe form for personlig udvikling er det, du ønsker og søger. Book din gratis telefoniske forsamtale på tlf. 22 21 56 40.




Tavshedspligt


Jeg følger de gældende etikregler udarbejdet af Psykoterapeutforeningen, og er således underlagt fuld tavshedspligt. Dette gælder også for de kursister, der deltager på alle typer af kurser og gruppeforløb.

Gå til www.psykoterapeutforeningen.dk og læs: Psykoterapeutforeningens etikregler (Klik her og åbn link i ny fane)




Valg af psykoterapeut


Jeg vil anbefale at gennemlæse Socialministeriets brochure om valg af privatpraktiserende psykoterapeut, som du kan læse her eller hente på de fleste apoteker.

Download: Valg af privatpraktiserende psykoterapeut (Klik her og åbn link i ny fane)




Samarbejdspartnere


Jeg samarbejder med andre behandlere, og henviser såfremt du skulle have brug for kompetencer, jeg ikke kan tilbyde (Akupunktur, Zoneterapi, Metamedicin, Ernæringsterapi, Homøopati, KST, Kinesisk Medicinsk Behandling, Rosenmetoden m.m.)



» Forside
» Om Holistisk Terapi
» For English speaking Visitors
» Profil
» Services, Priser og Praktisk
» Kontakt

Op